Godset: En erindring

Mange juleaftner og sommerferier i min barndom er blevet tilbragt på Godset, min farmor og farfars tidligere hjem. Dette er ikke ment som noget særligt sentimentalt, men bare lidt billeder og tekst, så stedet aldrig bliver gemt og glemt (hvilket godt nok jeg tvivler på).

IMGP1632

På højre side af denne grusvej, der altid får bilen til at bumle når man kører på den, er en mark. Somme tider er den dækket af blomster, somme tider af får. Jeg må ærligt indrømme, at mere præcist kan jeg ikke beskrive den mark, selv efter utallige besøg. På venstre side er der en mark jeg har stiftet et lidt nærmere bekendtskab med. Den har jeg og min søster vandret igennem op til flere gange, hver eneste december. Det er juletræsmarken, og den er forbundet med både minder og traditioner fra den kolde årstid.

Hoveddøren på Godset

Hvis man vender sig om fra forrige billede, og går lidt til højre, er det her hvad man ser. Som mindre brugte jeg aldrig denne dør, og blev overrakset hver gang der var nogen der gjorde det. Derfor ville jeg tøve lidt med at kalde den hoveddøren, selvom jeg tror, at det var intentionen.

IMGP1637

Noget af det foregående må jeg nok tage i mig igen, for den dør blev flittigt brugt til hurtigst muligt at komme ud til kirsebærtræet. Hvert år lige når kirsebærrene blev modne, ville man kunne finde samtlige medlemmer af familien, på skift i gang med at ribbe træet for de røde bær – gang på gang med en gevaldig mavepine som resultat. Dog husker jeg som helt lille at tøve lidt med at indtage træet. Min tøven skyldtes aldrig bærrene, der ikke fejlede noget, men derimod de summende bistader lige ved siden af. Mange år, og et par enkelte bistik, har det taget mig at acceptere biernes tilstedeværelse. Dette har nok skyldtes en god blanding af kirsebærsult, og den større medlidenhed der blev udvist for den døde bi, end for mig og mit bistik. Forståeligt nok, for uden bier, ingen honning.

Drivhuset

Skævt billede eller ej, så ser drivhuset lige så idyllisk ud som det altid gjorde. Placeret lige udenfor køkkendøren, er det et meget benyttet sted. Det har lagt hus til både tomater, kyllinger og regnsky mennesker der insisterer på aftensmad i det grønne. Altid duftende, og til tider forfærdeligt varmt, er det en lige så essentiel del af huset som køkkenet selv.

Terassen

Her er huset set fra sin bedste side efter min mening. Man får både staudebedet, terassen og huset med. De utallige blomster til venstre synes altid at blomstre, i forskellige farver efterhåden som årstiderne skifter. Med dem i baggrunden, virker det at sidde på den ujævne stenterasse som det rene paradis. Ikke at der er noget i vejen med stenene, andet end at de i sommermånederne ofte er dækket af gåselort.

Gården

Ikke nok med den ene skønne terasse, findes også gården. På en solrig sommerdag er gården det absolut varmeste sted, da det er helt vindstille. Jeg husker ikke hvor mange gange jeg har skoldet mine bare lår på det sorte træ, eller spist en efterhånden godt lunken leverpostejmad.

Gæs og ænder

Indhegningen ovenfor, var hjem til en flok med gæs og ænder. Min søster gjorde altid et stort nummer ud af at undgå gæssene, der kunne være noget så frække med at nappe i bare tæer.

Svinehuset

Med en knirkende dør og et koldt stengulv, har svinehuset aldrig været mit yndlingssted, men der er noget ved duften af det kolde rum på en sommerdag, der altid greb mig. Det var nok egentlig mest det, at det var dejligt velkendt.

Hønsehuset

Herinde findes hønsene. Som lille husker jeg at min kusine kastede sin træsko efter den nærgående hane, når vi var inde i indhegningen. Da jeg senere gjorde hende kunsten efter, blev det ikke just godt modtaget. Altså, hverken af hanen eller de andre der var med mig inde i indhegningen.

Redskaber

Ikke ligefrem et billede der viser særligt meget om selve grunden, men bare en måde man kan vide hvem der boede der. Spand og skovl er selvfølgelig flyttet med, så min farmor og farfars nye sted, minder skræmmende meget om Godset. Dette skyldes ikke kun spand og skovl (selvfølgelig), men det at det er dem der bor der.

Køkkenhaven

Køkkenhaven er et projekt jeg altid har beundret dem for at holde ved lige, på grund af dens helt enorme størrelse. Selv køkkenhaven i den nye have skal nok blive imponerende, når det engang bliver sommer igen.

Gyngerne

Gyngestativet har jeg ikke brugt siden jeg var lille, så det er ikke det største savn. Minderne er nok bedre end oplevelsen af at gynge igen ville være. Hvis det giver mening.

Høne

Dette var, og er sikkert stadig, et helt fantastisk sted, som i lang tid har været tæt forbundet med min farmor og farfar. Dog må jeg indrømme, at efter jeg har set dem istandsætte et nyt, dog langt mindre, hus med have, føles det som om de altid har været her. Når først jeg har lært hele den lille grund at kende, tror jeg, at det sted vil blive mig ligeså kært som Godset. En skønne dag kommer der måske også en hyldest (helst ikke erindring) der omhandler Lillegården?

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close